Drageungen Draco (Del 1)

Jeg vil sy en hånddukke i filt. Jeg fandt en gammel engelsk bog, og deri var der et skønt mønster på en lille drageunge. Jeg har tegnet mønsteret op på papir, tegnet det på filt, og klippet alle delene ud. Nu er jeg i gang med at samle det hele, og det er lidt sværere end jeg havde tænkt. Begge sider af kroppen skal monteres, med arme og ben, og haletakker, og det er lidt et puslespil. Vi må se hvad dagene bringer. Lige nu er det sengetid, og jeg har virkelig ondt i halsen, og føler mig varm og utilpas... Det er bare så usmart, fordi jeg skal på uddannelsesinternat hele weekenden... Sikke noget. Jeg håber det går over snart. Min mor havde et guldkorn "Der er mange som er syge, måske det kommer fra askestøvet?" (Fra vulkanen på Island....) hehehehehe

Jubii!! Jeg har syet en dukke (Del 3)

Så er min dukke helt færdig! Det er en fantastisk følelse, at være totalt færdig, og vide, at man har gjort sig meget umage, med hver eneste detalje. Min engel hedder Selina Sol-Engel, og er opkaldte efter min datter på 13 år. Selina har nu fået syet hår på, hvilket tog næsten en hel aften. Jeg tog totter af 3, og syede dem på, startende i nakken. Der var ca 6 totter pr række, pg ca 8 rækker i alt. Ovenpå hovedet og i panden blev der tilføjet flere totter. Hun har også fået en sløjfe i panden, som er i samme stof som trøjen. Der er malet sko som derefter blev lakeret. Hun har også fået sorte vinger med pladevat i, og flere detaljer på ansigtet. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og glæder mig til at gå i gang med den næste.

Jubii jeg har syet en dukke!!! (Del 2)

Jeg er ved at være færdig med min stofdukke. Det var meget nemmere end jeg havde forestillet mig, og jeg fandt ud af noget ret interessant. Det er, at for mig personligt, er det muligvis en slags forløsning, at jeg kan arbejde med f.eks. en stofdukke, imens jeg modellerer eller maler. Det dejlige med stoffets materiale, er, at det er et meget "fast" materiale, som ikke indebærer en masse valg eller fravalg. Man beslutter sig for design og stofmønster, og så er resten egentlig et håndværk. Når jeg mpdelllerer eller maler, så er hvert eneste penselstrøg eller detalje med leret et valg. Valg der ofte kan virke stressende for mig. Mit hoved arbejder på fuldt, og jeg får faktisk en nervøs strøming i kroppen. Jeg er vildt misundelig på kunstnere som oplever en ro, harmoni, helhed og afslapning, når de udtrykker dem igennem deres kunst. Jeg har det modsat. Jeg føler mig som et lille barn udenfor slikbutikken, som står og drømmer og fantaserer om alt det lækre slik, men hvis jeg kommer ind i butikken, så får jeg voldsom kvalme.... Ikke så nemt, hva? Nuvel, jeg får ikke ligefrem kvalme af at lave dukker, og det ville også være dumt af mig at gøre det, hvis jeg fik det så skidt, men lignelsen passer på den måde, at det både er voldsomt fascinerende og tiltrækkende, og på samme tid stressende og svært. Jeg har tænkt mig lidt frem til, at det i virkeligheden handler lidt om, at jeg ikke er specielt god til at være i en læreproces. Det er selve det at ikke mestre endnu, som giver stresset. Jeg øver mig således lidt i, at ikke skulle gøre det hele så perfekt hver gang. Jeg er alt for mental, og skal bare lære, at slappe af og give mig hen til det hele. Jeg har flere gange skrevet om paradokset i, at arbejde sig hen til perfektion efter en model, eller stram læreproces, og på at give sig hen og bare lade det som sker, opstå i samklang med indre tilskyndelser og fascination. Okay - tilbage til Dukkelise. Stoffet jeg valgte var dejligt nemt at sy i. Det var noget patchwork stof, med meget små blomstrede mønstre. Skoene er malede på med Acryl farve (Transparent Brown 260 series C). De skal have en gang klarlak (Eberhard Faber Glanzlack) når de er helt tørre. Jeg har ikke besluttet mig helt for hvilket slags hår, men jeg tror jeg enten laver hår af ægte syntestisk dukkehår, eller laver det på almindeligvis af garn. Hun skal være brunette som farven på skoene :-).
Ellers genstår der kun at lave vingerne. Jeg har udsat det, fordi jeg ikke helt forstod hvad der stod i mønsteret. De skal i hver fald være lavet i lysebrunt ruskin og sættes fast med små knapper, magen til dem hun har foran på kjolen. Lille interessant og virkningsfuldt fif: Jeg limede hals og nakkelinning med en god stoflim, som jeg har købt i USA: Fabri-Tac. Det virker perfekt, og man kan ikke se det, fordi det tørrer klart op. Jeg limede også trøjen fast til maven, og blonden på kjolen blev limet en smule til sidst, så den ikke kunne bevæge sig. Jeg er faktisk ret tilfreds! Det sjove er, at jeg har lavet en dukke mere, og den er farvet i kaffe og sort the. Det var noget værre svineri, men det virkede faktisk. Den bliver mere patineret, og det kan jo se veldig sjovt ud. Jeg smider de sidste billeder af denne færdige dukke ud i ugen. Det bliver nok efter onsdag, da jeg sidder med hovedet i alle mine bøger indtil da: Store eksamensdag..

Jubii! Jeg har syet en dukke! (Del 1)

Jeg har længe haft lyst til at lave en dukke ud af stof. Jeg har været fascineret af amerikanske dukke-kunstnere, som laver de flotteste dukker i farvestrålende mønstre og dekoreret med perler og masse andet. Her er et link til en god side: http://dollmakersjourney.com/. Jeg kan selvfølgelig ikke skabe så komplicerede ting (endnu), men fandt et mønster, som så meget nemt ud: http://www.tante-andante.dk/images/Dukke%20moenstre/DSCN1109.JPG. Jeg fandt et gammel lærredsgardin frem, og begyndte at klippe og sy. Jeg opdagede, at jeg kunne finde ud af det! Fantastisk følelse! Min dukke er en engel, som skal have de farver tøj som man kan se på det ene billede. I morgen skal hun males, så hun ser sød ud, og så begynder jeg at sy! Det som også er skønt ved denne dukke er, at de små fejl og uligheder, ikke synes ret meget på dukken! Det ser bare lidt sødt og rustikt ud. Det er en helt anden følelse at lave en stofdukke, end at lave en håndmodellerer. En helt anden æstetisk proces, som har andre sanseoplevelser. Dejligt! Jeg opdagede også, at denne type dukke kan bruges til at spille animationsteater med. De er enkle, men stadig meget mobile, og kan derfor nemt animeres. Ah - jg føler mig så inspireret.

Det er påsketid (del 2)

Så blev jeg færdig med min påskeæske! Processen var lang og svær, men jeg holdt ud, og kan nu i morgen, aflevere den med fyld til mit dejlige barnebarn på 15 måneder. Det sværeste var at styre farverne, og vente på dem at tørre. Jeg forsøgte at bruge maler-tape, men farverne ville bryde sig igennem tapen, og det gjorde at det så sjusket ud. Jeg havde store ambitioner om at dekorere hele æsken, men det blev også kun til de to af siderne.
Det er meget uvant for mig at male så små motiver. Jeg er mere typen som maler med store pensler og bruger store mængder maling. Dog, så har jeg gerne gang i flere projekter af gangen. Jeg elsker at gå til og fra forskellige projekter, og skifte mellem de store armbevægelser, og de meget små detaljerede. Måske det bare er min personlighed? Jeg arbejder meget på at finde min egen stil, men det er faktisk svært. Jeg bruger meget tid på at kigge på, hvad andre kunstnere laver, og jeg beundrer dem og vurderer deres arbejde. Jeg ville elske at finde min egen stil. Måske det kommer med tiden? Når man har lavet så mange, at mange ting bliver automatiseret? Jeg kæmper med, at mange ting er første gang for mig (og jeg er ikke god til at lære noget for første gang). Når noget er svært, så får jeg en meget stressfyldt følelse, og gider ikke rigtigt at fortsætte. Jeg lægger det hele fra mig, og går og kredser om det, som en sulten kat, der kigger på en mus. Det er bare så svært, synes jeg! Jeg har f.eks. et stort problem med at forme hænder og fødder. Resultatet er bare så dårligt, at jeg ikke vil være mig selv det bekendt.
Nå, men vil du se hvad der er inde i påskeæsken? Tryk her!
Rigtig god påsk til alle som læser dette!