Puppet finally finished!

FINALLY!!!! 

2 years ago, I attended a course in puppetry, at a very famous puppet theatre here in Denmark, called Teater Refleksion. 

Tonight, my puppet is all finished! Can you believe that? After I finished the construktion of the doll, I left it for a very long time....I guess I was a bit scared of finishing it alone, because I was worried that I would destroy my perfect puppet ;-) 

Here are some photos of the process: 

This was my idea. I wanted a puppet, that would look like a little boy. 

The head was sculpted with treemass, and glass eyes.

The torso was carved in balsawood

He is looking soo cute!

Legwork. You wouldn´t believe the amount of work involved with that....

Here he is! I liked him like this too!

Puppets like to hang out with famous people too. This he is with Boxy Georg. 

More photos and poses: 

I call him "Garnet". It is danish for "the yarn", and is a nickname because of his hair ;-)

I will use him in the kindergarden, as a puppet interacting closely with the children. I have this very old antique suitcase, as will be his "home". I can´t wait to start telling stories and playing with him infront of the children. He is very mobile and have so beautiful movements!!!

Please welcome Hannah!! Finally finished!

Just dropping by to post a photo of Hannah! Jay!!!! She is finally finished, and I am very pleased with her!

I will post netter photos of her tomorrow, and write a blogpost about my experiences during her making. There are several things I need to share - especially about her armature. See you tomorrow!

Wonderful puppet shows this weekend!

I love puppets! Whenever I can get a chance, I go see a puppet show. This weekend in a danish town called Silkeborg, they have a annual festival called: "Festival of Wonder". 4 days of fantastic puppetshows, both international and domestic. I usually see a couple of shows every year, and this weekend I´m going to se two very interesting shows.

The first one is:

Train Theatre, Israel: The Chelem Legend, Fool Moon

In Denmark we all know Molbo stories. There are many tales about a group of people we laugh at and love at the same time.

Jews have similar stories about people from the Polish town Chelem.

This is the background of the story The Chelem Legend - Fool Moon, in which Lemech and Layzer take a magical journey to find a new moon, instead of the old one which was stolen!

The story unfolds in a huge pop-up book, aided by puppets and shadows. Galia Levy-Grad performs this lively tale together with a Danish translator.

The show is accompanied by original Klezmer music.

The next show later the same evening is this:

Theatre du Rugissant, France: In the eye of Judas / Dans l’OEil du Judas

Old Giacomo is dying. His mind is already confused and he is viewing reality as if through a prism. During the night memories and images of his past invade his loneliness.
The building where he grew up is still standing, ice cold and frightening at the top of the town. The drama he experienced there is seen through his own childhood eyes and memories. His memories take us from one apartment to another. We walk the hallways and catch bits of human nature playing out in a door opening or in a stairwell.
We observe the building as if a camera is fixed in the eye of the narrator. We see everything in a new light, an optical illusion, contrast between light and shade, twisted. “In the eye of Judas” is a tale of restlessness, racism and lost love, and we see how ordinary people, influenced by group pressure and hateful opinions, can change into terrible tormentors.
Adding to the dramatic nature of the performance, the audience will experience fantastic set design, music and outstanding puppet manipulation.
Come and take a look through the key hole, if you dare.

I just can´t wait! Next Tuesday I´m going to see a third show. It´s the fantastic dutch puppeteer Neville Tranter!

Stuffed Puppet Theatre, Holland: Punch and Judy in Afghanistan

Nigel, a puppeteer, has come to Afghanistan to entertain the allied troops. His assistant Emilie goes sightseeing, riding on a camel. The flash from Nigel’s camera frightens the camel, which runs off in panic with Emilie on its back.

 Nigel tries to find his assistant, a search which brings him to Tora Bora, where he encounters Punch Bin Laden. Nigel is in extreme danger but survives to discover what has happened to Emilie.

 Besides the naive Nigel we meet the heartless TV reporter, who is only interested in sensationalism, and the nervous UN soldier, who is out of place in these harsh regions.

 Punch Bin Laden and his bloodthirsty wife, Judy, seem to be in complete control of the situation. They amuse themselves with playing cat and mouse with Nigel.

 A humorous, unique and thought provoking interpretation of the old Punch and Judy tradition.

I think I´ll get lots and lots of inspiration from these talentes artists.

Saturday I´m participating in a abstract portrait paint course. I cant wait to show you the result!

Working on my puppet!

This is my allmost finished puppet. I am participating in a animational workshop this weekend so it is about time for him to be finished :-) I'll keep you updated on his progress the days to follow.

Animationsfiguren "Lille My"

Jeg nærmer mig slutningen af arbejdet med min animationsfigur. Det har været svært at få den til at blive som jeg havde tænkt, men jeg tror resultatet er brugbart.

Her kan man se hvordan kroppen er bygget op af træ.

Fødderne er lavet af Magic Sculpt, som giver tyngde og stabilitet.

 Så kom der hoved og hænder på. Hovedet er lavet i papirler, med acryl øjne. Hænderne er lavet i Magic Sculpt.

"Oh, jeg er jo kønsløs!!!"

Hovedet er sat fast på kroppen med en kraftig fjeder, som tillader, at det kan vendes og drejes og bøjes.

Han mangler farve og tøj. Det kommer i løbet af weekenden.

Jeg har også købt en kuffert, som han skal bo i:

Jeg fandt den på nettet, og den kostede den fornemme pris af  kr. 50,-.

Jeg går i tænkeboks... (Del 1)

Jeg skal lave en animationsdukke, men det er ikke hvilken som helst dukke. Det skal blive en dukke, som både kan føres fra nakken og hånd, samtidigt med, at den skal kunne bruges som en almindelig hånddukke...
Forvirret? Forklaring følger hermed: Jeg skal bruge en figur til pædagogisk dukketeater/fortælling, og har derfor brug for en figur, som kan føres på et bord, og hvor jeg selv står bagved. Samtidig skal den kunne have en funktion som en mere intim dukketeaterfigur, hvor jeg kan føre den indefra med håndstillinger, når jeg sidder sammen med børnene.

Jeg bliver nødt til at tænke figuren færdig inden jeg går i gang, da der er mange dele som skal kunne arbejde sammen.

1. Jeg skal lave en hoved, som både har indvendig hul, og udvendig fingerkrog. 
2. Kroppen skal både ligne en figur, samtidig med at der er forberedt til en hånd.
3. Figuren skal være meget stabil og kunne holde til lidt hårdhændet behandling. Jeg ved ikke om det skal være cernit, Super Sculpy, Træmoddellermasse eller papirler.

Det bliver spændende at se den i proces.

Jeg mangler desuden en god gammeldags kuffert. Hvis du ligger inde med sådan en, så mail lige.

På dette link til en video kan du se hvilken type dukke det er jeg vil lave.

Kasse-Madsen fra Teater Refleksion

Jubii! Jeg har syet en dukke! (Del 1)

Jeg har længe haft lyst til at lave en dukke ud af stof. Jeg har været fascineret af amerikanske dukke-kunstnere, som laver de flotteste dukker i farvestrålende mønstre og dekoreret med perler og masse andet. Her er et link til en god side: http://dollmakersjourney.com/. Jeg kan selvfølgelig ikke skabe så komplicerede ting (endnu), men fandt et mønster, som så meget nemt ud: http://www.tante-andante.dk/images/Dukke%20moenstre/DSCN1109.JPG. Jeg fandt et gammel lærredsgardin frem, og begyndte at klippe og sy. Jeg opdagede, at jeg kunne finde ud af det! Fantastisk følelse! Min dukke er en engel, som skal have de farver tøj som man kan se på det ene billede. I morgen skal hun males, så hun ser sød ud, og så begynder jeg at sy! Det som også er skønt ved denne dukke er, at de små fejl og uligheder, ikke synes ret meget på dukken! Det ser bare lidt sødt og rustikt ud. Det er en helt anden følelse at lave en stofdukke, end at lave en håndmodellerer. En helt anden æstetisk proces, som har andre sanseoplevelser. Dejligt! Jeg opdagede også, at denne type dukke kan bruges til at spille animationsteater med. De er enkle, men stadig meget mobile, og kan derfor nemt animeres. Ah - jg føler mig så inspireret.

Kunstfigur vs animationsfigur

Jeg er uddannet pædagog, i Thisted, på linjen som kaltes: "med særlig henblik på animation". Det var en linje som kun blev oprettet en eneste gang, og vi var ca 11 som dimenterede.

Under mit studie arbejdede jeg med animation, drama, fortælling og dukketeater + figurfremstilling. Jeg havde lavet en smule figurer tidligere på bl.a. kursus med Astrid Berndt, men eller var jeg grøn og parat til at lære. Det blev en fantastisk rejse ind i en verden af figurer, fortællinger og teater. Ingen af delene havde jeg haft interesse for tidligere. Jeg elskede at lave figurer, og den første problemstilling jeg skulle over var, at der er stor forskel på, at lave en kunstfigur, og på at lave en animationsfigur. Jeg skulle efterhånden lære at elske de enkle figurer, som kunne spille alle roller. Det var fascinerende at opleve, at en figur kunne være fuldstendig enkel og udetaljeret, og gennem animationen, så blev den levende og fik sit helt eget liv !

Kunstfiguren er et skulpturelt objekt, og har kun en eneste funktion, som er, at blive set og studeret. En animationsfigur derimod, har et helt andet fokus. For det første, så skal den ofte ses meget langt fra, ofte 2-10 meter, så derfor er det vigtigt at alle betydningsfulde ansigtstræk og resten af figurens fremtoning, er overdrevne og tydelige. Det er også meget vigtigt at den kun har de ting, som er relevante for historien. F. eks. så er der ingen grund til at give en animationsfigur øjenvipper, da de ikke kan ses af et publikum, med mindre det er en ordentlig diva, hvor øjenvipperne er meget vigtige for fortællingen. En dukkemager har sagt, at en animationsfigur skal ikke have ører, med mindre den spiller en døv person! Tøjet skal heller ikke være for detaljeret, da publikum ikke lægger mærke til det. Man følger figurens livagtige bevægelserne og opfatter personen mere subtilt og på et indre plan. Nedenunder kan du se et eksempel på en meget enkel figur, lavet af en af mine yndlings dukkemagere, Ole Bruun Rasmussen.

Jeg kan godt lide at skifte mellem de to variationer. Jeg elsker at fordybe mig i ting som f.eks. farveblandingen i øjets iris, for bagefter at nyde enkeltheden i en anden figur.

Jeg spiller ikke selv figurteater, men jeg nyder at fremstille figurene. I børnehaven hvor jeg arbejder, spiller jeg dog bordteater, som er en meget forenklet form for dukketeater, og hvor det er fortællingen som bærer historien, i stedet for figurenes livagtighed. Heksen man kan se på billedet er en såkaldt bordteaterfigur. Hun er rå, ikke detaljeret og stiv. Hun kunne muligvis være en mellemting mellem kunstfigur og animationsfigur.