Jeg er ved at være færdig med min stofdukke. Det var meget nemmere end jeg havde forestillet mig, og jeg fandt ud af noget ret interessant. Det er, at for mig personligt, er det muligvis en slags forløsning, at jeg kan arbejde med f.eks. en stofdukke, imens jeg modellerer eller maler. Det dejlige med stoffets materiale, er, at det er et meget "fast" materiale, som ikke indebærer en masse valg eller fravalg. Man beslutter sig for design og stofmønster, og så er resten egentlig et håndværk. Når jeg mpdelllerer eller maler, så er hvert eneste penselstrøg eller detalje med leret et valg. Valg der ofte kan virke stressende for mig. Mit hoved arbejder på fuldt, og jeg får faktisk en nervøs strøming i kroppen. Jeg er vildt misundelig på kunstnere som oplever en ro, harmoni, helhed og afslapning, når de udtrykker dem igennem deres kunst. Jeg har det modsat. Jeg føler mig som et lille barn udenfor slikbutikken, som står og drømmer og fantaserer om alt det lækre slik, men hvis jeg kommer ind i butikken, så får jeg voldsom kvalme.... Ikke så nemt, hva? Nuvel, jeg får ikke ligefrem kvalme af at lave dukker, og det ville også være dumt af mig at gøre det, hvis jeg fik det så skidt, men lignelsen passer på den måde, at det både er voldsomt fascinerende og tiltrækkende, og på samme tid stressende og svært. Jeg har tænkt mig lidt frem til, at det i virkeligheden handler lidt om, at jeg ikke er specielt god til at være i en læreproces. Det er selve det at ikke mestre endnu, som giver stresset. Jeg øver mig således lidt i, at ikke skulle gøre det hele så perfekt hver gang. Jeg er alt for mental, og skal bare lære, at slappe af og give mig hen til det hele. Jeg har flere gange skrevet om paradokset i, at arbejde sig hen til perfektion efter en model, eller stram læreproces, og på at give sig hen og bare lade det som sker, opstå i samklang med indre tilskyndelser og fascination. 
Okay - tilbage til Dukkelise. Stoffet jeg valgte var dejligt nemt at sy i. Det var noget patchwork stof, med meget små blomstrede mønstre. Skoene er malede på med Acryl farve (Transparent Brown 260 series C). De skal have en gang klarlak (Eberhard Faber Glanzlack) når de er helt tørre. Jeg har ikke besluttet mig helt for hvilket slags hår, men jeg tror jeg enten laver hår af ægte syntestisk dukkehår, eller laver det på almindeligvis af garn. Hun skal være brunette som farven på skoene :-).Ellers genstår der kun at lave vingerne. Jeg har udsat det, fordi jeg ikke helt forstod hvad der stod i mønsteret. De skal i hver fald være lavet i lysebrunt ruskin og sættes fast med små knapper, magen til dem hun har foran på kjolen. Lille interessant og virkningsfuldt fif: Jeg limede hals og nakkelinning med en god stoflim, som jeg har købt i USA: Fabri-Tac. Det virker perfekt, og man kan ikke se det, fordi det tørrer klart op. Jeg limede også trøjen fast til maven, og blonden på kjolen blev limet en smule til sidst, så den ikke kunne bevæge sig. Jeg er faktisk ret tilfreds! Det sjove er, at jeg har lavet en dukke mere, og den er farvet i kaffe og sort the. Det var noget værre svineri, men det virkede faktisk. Den bliver mere patineret, og det kan jo se veldig sjovt ud. Jeg smider de sidste billeder af denne færdige dukke ud i ugen. Det bliver nok efter onsdag, da jeg sidder med hovedet i alle mine bøger indtil da: Store eksamensdag..
No comments:
Post a Comment