Jeg har lige lært at lave hjemmelavet pap-mache ler, så jeg er opsat på, at jeg vil bruge dette materiale til figuren.
For jer andre som vil prøve, så kommer opskriften her:
Hjemmelavet papmache masse:
1 1/4 kop toiletpapir af den billige kvalitet (Man trækker papiret af rullen og trykker det ned i en balje. Derefter overhælder man papiret med vand, og lader det trække et par minutter, inden man klemmer så meget vand som muligt ud af massen igen. Det der kan være i en kop + 1/4 del til, er det man har brug for. Man river papiret fra hinanden i små stykker).
1 kop hvid lim
1 kop med spartel masse (ja, det er rigtig nok!)
2 spiseskeer med linolje
1/2 kop hvedemel
Man bruger en el pisker og pisker løs i massen i ca. 3 minutter, eller indtil at massen er cremet. Nu er massen færdig, og er klar til brug. Hvis man opbevarer den lufttæt, kan den holde sig i op til 5 dage.
Nuvel, det er således denne opskrift jeg anvender, og er meget spændt på at se resultatet af den. Jeg har besluttet mig for, at lave en stjerne-mand til udfordringen. Han skal være formet som en stjerne, og stå på et ovalt underlag. Jeg tænker indtil videre, at han skal være næsten hvis, men belagt med mikroglimmer i hvid regnbuekvalitet.
No comments:
Post a Comment