Jeg malede et billede i dag, imens jeg lyttede til skønne fortællinger fra Clarissa Pinkola Estes. Det kan være du kender hende fra bogen "Kvinder der løber med ulve". Hun er det man kalder en cantadore, altså en som fortæller historier som helbreder. Det jeg lyttede til var en audio serie som hedder "Theatre of the Imagination". Virkelig anbefalelsesværdigt!
Nå, men jeg malede altså dette maleri, og hvis jeg skal være helt ærlig, så blev det ikke ret godt... Der er noget med de fimsede farver, cartoon-stilen og den forvirrede måne, som ikke harmonerer. Dette er det 4. maleri jeg maler i denne stil, og det skulle være en fortsættelse af "Songs from Anneland", men det kommer ikke til at harmonere ret godt sammen. Songs from Anneland handler om sentimentalitet og dét at ikke kunne udtrykke sig åbent. Noderne hænger på huset/træet, men der synes ikke at være nogen hjemme. Månen som symboliserer det feminine og det ukendte kigger lidt sørgmodigt ned på huset.
På billedet fra i dag, er personen kommet hjem til huset og sidder og synger, men tonerne kommer ikke ud af huset. Samtidigt er der et par uhyggelige øjne inde i træet. Månen er blevet mærkelig og kigger en helt anden retning. Udenfor huset er et skilt hvor der står "Stay Away!". Dette henviser til nødvendigheden af, at få lov til at trække sig tilbage og udvikle sig i ensomhed.
Jeg spekulerer på, hvad der sker for personen, når han ikke er hæmmet af sig selv mere....
Songs from Anneland |
No comments:
Post a Comment