March 21, 2009

Mit barnebarn er en nisse...




Dette er mit barnebarn. På dette billede har han lige fået en ny hue, som desværre viste sig, at være en smule for stor. Man kan også se, ud fra hans ansigtsudtryk, at dette faktum er han meget, meget utilfreds med...
Senere, efter at jeg kom til at kigge på billederne, opdagede jeg, at hans ansigtsudtryk var ret fascinerende. Han ligner en gammel, sur nisse! Jeg har studeret billedet flere gange, og har bestemt mig for, at lave hans ansigt som en nisse i cernit, som en dukke. Figuren skal hedde "Mr. Grumpy", og er en lille fyr som lever i granskoven. Han er altid sur, og bryder sig bestemt ikke om mennesker.

March 18, 2009

Nu skal der laves trolde!

I børnehaven, hvor jeg arbejder, har man et trolde-tema som gennemsyerer hele stedets indretning. Jeg er blevet bedt om, at lave 2 stk trolde som skal sidde højt oppe på to halv-vægge, og kigge ned på børnene.
Jeg har i et stykke tid samlet pels-rester sammen til projektet.
Troldenes hoveder skal laves af træmoddeler-masse. Jeg vil tage en stor rund flamingokugle og dække den med papmasche. Så skal ansigtet modelleres ovenpå. Denne gang skal jeg huske at tage billeder af hele processen undervejs, så jeg kan bruge den til videre dokumentation.
Troldene skal være omkring 1 meter høje, og virkelig, virkelig frække. Kroppen skal laves af en gammel sækkestol, som jeg bagefter limer pels på i forskellige farver. Jeg har det hele i hovedet! Jeg glæder mig til at begynde at få det ud i handling.
Til min store sorg, måtte jeg melde afbrud til et kursus jeg havde tilmeldt mig i næste uge. 4 weekender med dukkemageri. Stort suk. Jeg havde glemt at jeg skulle til personaledag i børnhaven.... Jeg håber inderligt at jeg kan komme afsted en anden god gang. Der er ikke for mange kurser i dette her i Danmark.
Her er et link til kurset Det betyder at der er ledige pladser.

For flere år siden, var jeg på kursus med Astrid Bernt. Dette kan varmt anbefales. Hun laver akurat den type fantastiske dukker, som jeg elsker: magiske, mytiske og sjove!


En dukkmager-kursus kalender? Det var en ide....

March 17, 2009

Bloggens små skridt fremad...


Jeg arbejder lidt frem og tilbage med at lave et fint layout på denne side! Det er ikke så nemt som man skulle tro...

Jeg ville have et logo som viste på en enkel måde, hvad jeg gerne ville udtrykke, og valget blev et enkelt billede af min figur. Han er stadig på under bearbejdning, men det går stille og roligt fremad.

Billedet jeg har valgt til logoet, er enkelt, stilrent og uden for mange detaljer. Jeg syntes han passer rigtigt fint som mit udtryk udadtil. Han er en af de første dukker jeg har lavet i cernit, som jeg faktisk er tilfreds med... Han har mange fejl, men det er ligemeget. Jeg opnåede det udtryk som jeg gerne ville :-)

Jeg vil fortsætte med at vise hvordan jeg kommer fremad med ham.

March 03, 2009

Jeg blogger for pokker!! Dette skal være min nye hjemmeside.