Jeg læste "Kampråb fra en tigermor" i går eller "The Battle Hymn of the Tigermother" som den hedder på orginalsproget, og den er godt nok tankevækkende...
Her følger et lille uddrag af bogen:
"En masse mennesker undrer sig over, hvorfor kinesiske forældre får disse klichéagtigt succesfulde børn. De undrer sig over, hvordan disse forældre har båret sig ad med at frembringe alle disse matematiske genier og musikalske vidunderbørn, hvordan livet leves i disse familier, og hvorvidt de selv kunne gøre dem kunsten efter. Og det kan jeg godt svare på, for jeg har selv gjort det. Her er nogle af de ting, mine døtre, Sophia og Louisa, aldrig fik lov til at gøre:
Bogen er meget kontroversiel, og forfatteren har skabt en stor røre i debatten om børneopdragelse. Den vestlige opdragelsesmetode giver børn lov og ret til selv at vælge, hvorimod den kinesiske tvinger børn til pligtopfyldenhed og underkastelse. Mit indlæg skulle ikke handle om børneopdragelse, på trods af at emnet er rigtigt spændende. Nej, her på min blog skriver jeg mest om mine kreative processer og kunst generelt. Det bogen rørte i mig, var tanker omkring talentudvikling. Hvor ofte har jeg ikke taget mig selv i, at tænke noget i denne stil: "Bare jeg havde tid nok, så kunne jeg udvikle mit talent, og så skulle jeg vise hele verden hvor god jeg er". En kinesisk mor ville aldrig acceptere denne holdning. Hun ville tvinge mig til at stå tidligere op hver morgen, så jeg kunne øve mig. Øve, og øve og øve og øve og øve....Det er det som er hemmeligheden. Vi vesterlændinge inklusiv mig selv, tænker nok lidt, at talent er medfødt, og at hvis det bliver stimuleret, så kommer det til udtryk af sig selv. Jeg er bare ikke så sikker på, at det holder i alle situationer. Der er så mange ting her i hverdagen som kan opholde en, som fx internet, tv, medier, arbejde, skole etc. Det er i virkeligheden måske meget klogt af tigermoderen, at hun ikke tillader børnene at gøre disse ting. Det frigiver en masse tid til at øve sig! Der er noget der fascinerer mig ved den slags form for mårettethed, disciplin og udholdenhed. Bare jeg havde en brøkdel af det, så ville jeg ikke klage mere.
Jeg er ikke enig med hende i forhold til børneopdragelse og forældreautoriteten, men jeg kan sagtens anvende tankerne på mig selv.
Jeg fik meget ud af at læse bogen, som jeg iøvrigt læste på én dag, men jeg kan mærke, at jeg bliver nødt til at tænke lidt mere over emnet.
No comments:
Post a Comment