Jeg har syet min første kosmetikpung, og er glad for, at jeg fik den færdig, uden at gå i spåner! Jeg lærte både at lave patchwork, sy lynlås, quilte og betjene en symaskine thihi.
Tak til min gode kollega Lisbeth for de gode råd med hensyn til at skifte nålen til en mindre, så satinstoffet ikke rynkede og trevlede, og at anvende samme kvalitet tråd både på over og undersømmet. Dette er sikkert grundlæggende viden for alle som kan sy på maskine, men for en amatør som mig, så var det lige det jeg havde brug for, for at komme videre.
Lapperne er klippet i 6,5 cm størrelse, og der er brugt 24 stk. Pungen er ca 17 cm x 13 cm.
Jeg har udsmykket pungen med knap og perler, som jeg har liggende, som min datter Selina lavede i cernit ler for nogle år tilbage. Det er en hyggelig tanke, at vi på en måde, har lavet den sammen.
Jeg vil helt sikkert lave mange flere, nu hvor jeg har lært det :-).
No comments:
Post a Comment