Jeg gik i 2002 på daghøjskole på AOF- Kunstlinjen. Det var på mange måder et vendepunkt for mig. Vi havde forskellige fag som billedkunst, stenhugning, syning, rakubrænding etc., men det der gjorde det største indtryk på mig var et 5 dagers kursus på Dukkemagergaarden udenfor Sejling, mellem Viborg og Silkeborg.
Jeg lærte at lave en figur med ståltrådsarmature af træmodellermasse, og læderrester. Det var 5 dage i eventyrland, og jeg tror aldrig helt jeg blev mig selv igen. Jeg havde opdaget noget nyt og ufatteligt fascinerende, og det var, at dukkemageri kan indbefatte alle mulige sanseoplevelser fordi man arbejder med så mange forskellige materialer, samt at der var nye måder at fortælle historier på.
Min baggrund var, at jeg kom fra en familie, hvor man vægtede kunst højt, men det var måske primært billed og skulpturkunst som havde real værdi. Jeg opdagede dukkemageri, og fandt således mine egne veje til at fortælle historier på. Senere kom jeg ind på seminaret, og læste på det som hed Animationslinjen, hvor man brugte dukker som dukketeater, og siden hen er det gået slag i slag. Jeg elsker at arbejde med alle de forskellige materialer, og har en masse ideér til en masse figurer.
Nå, men tilbage til Fille Frants. Undr de 5 dage på kurset, fik han mere og mere personlighed, og hans livshistorie var lang og sørgelig. Han var uægte barn af en nobel herre og en prostitueret. Han levede i rendestenen, hvor han spiller på fløjte for småpenge til at købe sprut for. Han er forslået og radmager, men underlig nok, så er han ved godt humør :-)
Hvilken historie fortæller det om mig så ? hahahahaah
No comments:
Post a Comment