March 30, 2010

Det er påsketid (del 1)











God påske alle sammen!




Jeg er lykkelig i denne tid, da jeg er færdig med at skrive en eksamensopgave, og kun skal tænke på at hygge mig og være kreativ nede i mit kælderværksted! Jo, jo, livet er faktisk skønt lige i tiden :-)
Jeg er ved at lave et specielt påskeæg til mit lille barnebarn på 14 måneder. I stedet for at få et traditionelt æg, så har jeg været langt rundt omkring i min kreative proces... Aller først overvejede jeg at lave en påskefigur ovenpå et papæg, men det ville ikke kunne fungere, så jeg måtte tilbage i tænkeboksen. Tilslut kom jeg frem til at jeg kunne lave en figur ovenpå en æske med låg på. Det ville sikkert fungere fint, men da jeg kom til at rode nede i mit værksted, så fandt jeg en masse æsker i træ, som jeg havde købt billigt på en QXL auktion.

Jeg fik repareret sprækkerne med "Polyfilla træ filler" og Flemming hjalp mig til at få sat en meget lang skrue hele vejen gennem låget, opgennem den første kugle af flamingo, og til slut op i en meget hård trækugle, som jeg havde gemt fra et gammel vikingespil....
Nu var jeg klar til at modellere en fin kanin ovenpå æsken :-). Jeg brugte Eberhard Faber Efa Plast Light, hvilket var en skøn oplevelse! Det føltes som om at modellere i tyk kageglasur hihi.
Nå, en resultatet kan ses på billederne.
Lige nu venter jeg på, at massen skal tørre så meget, at jeg kan begynde at male og dekorere kaninen. Bagefter skal kassen males. Det er også noget jeg glæder mig meget til.

No comments:

Post a Comment