Jeg fik en dejlig gave fra min faster fra Norge i fødselsdagsgave: et håndlavet siddeunderlag i filtet strik. Jeg blev så glad for gaven, at jeg straks mente, at Flemming også havde samme behov, så jeg kastede mig over et filteprojekt. Jeg købte 2 nøgler uldgarn fra "Fritidsgarn" i gul og orangefarver og gik i gang på en rundpinde str. 5,5. Så strikkede og strikkede jeg i striber, men opdagede hurtigt, at jeg kom til at mangle garn, så jeg købte 2 nøgler mere. Garnforbruget blev så 4 nøgler = 100 kr.
Her er siddeunderlaget da det var strikket færdigt og havde fået siderne syet sammen (minus et hul til at vrænge i)
Så kom det hele i vaskemaskinen på 60 grader sammen med et håndklæde og et par cowboybukser. En stor spiseske brun sæbe og voilá:
Fantastisk ikke? Det krympede ca 50 %. Flemming ville gerne have lidt fyld i, så han fik 8 lag med pladevat, som gjorde den lidt højere. Han ville nemlig også kunne bruge den til meditationspude.
No comments:
Post a Comment