December 16, 2010

Goddag verden!

Jeg har modtaget en længe ventet pakke fra USA med Magic Sculpt i hvid- og hudfarve. Dette produkt har jeg beskrevet flere gange, og jeg kan kun rose det til skyerne for holdbarhed og styrke. Her er et link til stedet hvor jeg køber dette ler: Morezmore
Jeg vil lave en hånddukke, og kunne ved samme lejlighd teste produktet.
Jeg startede med at lave et hul ind i en 70 mm flamingokugle, hvor jeg limede et stykke kraftig læder i størrelse med min pegefinger. Jeg bruger en speciel flamingo-lim. Derefter lagde jeg et 4-5 mm tykt lag med hudfarvet Magic Sculpt og satte til sidst et par acryl øjne på. I morgen vil jeg lægge lidt mere ler på, så jeg kan modellere et ansigt.

Da øjnene kom på, blev jeg en smule overrasket over udtrykket!
"Hvem er du?" tænkte jeg, og svaret jeg fik var: "Lille Myr!"
"Det bliver sjovt at lære dig at kende, Lille Myr"!

No comments:

Post a Comment