Om at finde sin egen stil...

Hejsa. I dag tænker jeg lidt over det at have en "stil". Mange kunstnere kan genkendes på stilen, og man er somme tider ikke i tvivl, når man ser et kunstværk, om hvem der er kunstneren. Kunstneren skaber et æstetisk udtryk, ud igennem et personligt "sprog". Jeg tror, at en stor del af det at finde et autentisk personligt udtryk, ofte handler om, at finde en personlig stil.

Personligt, så tror jeg først og fremmest, at jeg er på vej imod at finde et udtryk og en stil, men jeg tror også, at jeg er en person som skøjter en smule mellem stilarter og udtryk, så de forskellige ting får forskellige udtryk. Forvirret?

Jeg har igennem 3-4 år fulgt dukkekunstnere på internettet. Jeg kigger på deres dukker, materialer, budskab, teknik og commersialitet. Jeg beundrer og kritiserer. Jeg er misundelig og fyldt op med håb og fortrøstning om, at jeg også selv kan skabe den slags. Jeg ville så inderligt gerne kunne være en del af et netværk af dukkekunstnere, som kunne inspirere og dele hinandens glæde ved denne kunstart.

For mig er det at skabe en destruktiv handling. Når jeg arbejder med noget, så er jeg opløftet og tændt, men jeg er også i krise. Lige nu skal jeg lave hænder på denne figur, som du kan se øverst. Jeg planlægger og skaber dem inde i hovedet, men er meget utryg og angst for at gå i gang praktisk. Hvorfor? Jo, fordi det gør så ondt når jeg ikke kan finde ud af det! Når jeg ikke kan genskabe det, som jeg kan se for mig. For at det skal lykkes, skal jeg arbejde mig igennem lag på lag af tanker og følelser. Tankerne som skaber utryghed er af slagsen, som skaber præstationsangst. Jeg er bange for, at jeg ikke kan! Jeg tilhører ikke den slags heroisk kunstnertype, som kaster sig over materialet, og bliver drevet af en infernalsk trang til at udforske og skabe. Jeg har alt for meget i hovedet....

Men, jeg kan se, at de figurer som jeg dog arbejder med, alle har et udtryk, som jeg kan genkende. De er lidt groteske, har humor og så vil de gerne fortælle en historie! For mig er dukken ingenting, hvis den ikke fortæller en historie. Det kan være historien om en følelse, en tanke, et liv, en skæbne, eller bare noget andet. Fra teorier om animationsdukker, har jeg lært at mindre er bedre. Alle detaljer peger på dét, som jeg vil fortælle. Jeg giver ikke dukken overflødige detaljer, som forvirrer historien.

Denne dukke som jeg er i gang med, skal bruges til et amerikansk dukkeforums Halloween challenge (udfordring). Jeg kalder hende "SunFlower Hilda". Hun er en gammel heks, som sidder på knæ og taler med/beundrer en solsikke. Hun er venlig, men kraftfuld. Hun tilhører ikke en almindelig heksetradition, så jeg vil ikke give hende tilbehør som kost, kat eller omvendte kors. Hun er en slags Moder-Jord type.