July 23, 2009
Tom-Birdy
Jeg arbejder en smule med en figur som jeg kalder "Tom-Birdy". Han er en blanding af dreng og fugl. Den skulle laves til en "udfordring" på et amerikansk dukke forum, men jeg blev aldrig helt færdig med figuren inden tidsfristen udløb.
Lidt om fremstillingsprocessen: Tom-Birdy er lavet af cernit, på et rustfrit ståltråds armature. Der er staniol indeni kroppen, og malertape udenom det hele. Hans øjne er en enkelt sort glasperle. Oprindeligt havde han en meget længere næse, men jeg måtte skære en del fra, fordi det kom til at ligne en meget lang penis....
Han historie er ikke helt klar, men jeg føler han er en sjov figur. Han ser faktisk lidt streng ud, men jeg tror han er ret venlig. Lidt selvhøjtidelig måske?
Jeg mangler at lave hans ben færdig. De skal ligne menneskefingre, med negle og det hele. Kroppen skal være fjer, og han skal da have en ordentlig struttende fjer på hovedet? Jeg har en ret god fornemmelse for, at han bliver god :-)
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment